Kvinde; kend dit østrogen

Woman

Kvinde; kend dit østrogen…(og dit progesteron)
I denne tid spøger østrogen ubalancer både hos kvinder og mænd.
Østrogen ubalancer kan du både have i dine unge fertile år; og i dine mere modne år. Ligesom mænd kan have dem.
Det ses ofte som øget fedtvæv omkring bryst/armhuler, lår, bagdel og hofter; også hos mænd.
Østrogener dannes også andre steder i kroppen end i kvindens ovarier; bl.a i huden, fedtvævet og binyrerne. Også hos mænd 😉
Østrogen er en fællesnævner for 3 hormoner; østron, østradiol, østriol.
Østradiol er det hormon som kroppen er særligt høj på de 14 dage OP til ægløsning.
Hormonet fremmer:
-immunforsvaret, så vira ikke ødelægger chancerne for at ægget bliver befrugtet.
-Fremmer sex lyst og livsglæde
-Holder væske tilbage i kroppen (i tilfælde af en eventuel tørke periode, som ville kunne skade det foster som kroppen nu har en forventning om snart vil være i dit æg og din livmoder)
-sænker stofskiftet og ØGER din fedtdeponering (for at sikre fosteret såfremt en eventuel hungersnød skulle blive aktuel)
-Fremmer celledeling
-fremmer knoglevækst/sundhed
-Fremmer sund temperatur regulering
Når østradiol er i balance er det det hormon som er med til at give liv, skabe livsglæde og holde kroppen sund. I den forkortede og forenklede version.
Desværre er østradiol ikke i balance hos ret mange af os i vores samtid som følge af en masse faktorer; herunder at det hormon som skal være østradiolets modpol og balancerings samspiller ofte lider under præventions midler og stress.Kend dit østrogenDet hormon som vi har brug for – for at opretholde bedst mulig balance i vores østrogen cyklus og beholdning hedder;
PROGESTERON!
Dette hormon dannes i binyrerne gennem hele livet og er “forstadie” til bl.a. testosteron og langtids stresshormonet kortisol. Du danner det som kvinde også i ovarierne i den fertile alder.
Progesteron er du særligt høj på de 14 dage EFTER ægløsning.
Progesteron skal:
-Hæmme alle de ovennævnte processer som østradiol satte i gang i dagene op til ægløsning – altså bremse østradiolets påvirkning af stofskiftet, immunforsvaret, celledelingen osv.
Bremses processerne ikke; så bliver de for voldsomme.
-Immunforsvaret ender med at angribe dig selv (autoimmune sygdomme). Inden da kan du opleve tendens til betændelser fx bihulebetændelser, forkølelser osv. Autoimmune sygdomme kender du måske bedre som fx sclerose, colitis og diabetes 2 og leddegigt?!
-Stofskiftet fortsætter med at blive sløvt. Du tager på i vægt, og taber energi
-Du kan ikke tabe det fedt, som østradiolet deponerer. Fedtvæv danner mere østrogen – som igen danner mere fedt – og så er en ublu skrue på din vægt og fedtprocent startet.
-Du kan ikke komme af med væske, du oplever ødemer. Tunge væskefyldte ben, hævede fingre og øjenomgivelser. Væskefyldt væv forhindrer energi processerne i vævet og muskler, så din krop vil føles tungere og tungere.
-Celledeling som ikke bliver bremset bliver til….= kræft. I østrogenfølsomt væv.
-Binyrerne bliver trætte og kan få svært ved at følge med til at levere de livsvigtige hormoner som bl.a. er vores blodtryksregulerende hormon. Dette giver tilbagevendende migræne hovedpiner.
OMA… Jeg kan blive ved.
Så opsummeret; går der kuk i din østrogen produktion og beholdning når ikke progesteron virker som det skal/ eller der vel at mærke er nok af det. I den forkortede udgave af en meget biokemisk proces. 
For de fleste vil det “kuk” i maskineriet provokere kroppen til at lave alt for meget østrogen; som vil vise sig som ovennævnte synlige tegn på kroppens fedtlagring ligesom de fysiske symptomer der er nævnt vil kunne blive generende.
For voldsomme mængder østrogen – er desuden sårbart for din fertilitet!
Så kvinde; pas på dit PROGESTERON.
Stress stjæler progesteron; så find øer og ro i din hverdag, lav åndedrætsøvelser i perioder hvor du har travlt eller meditations seancer. Tilfør kroppen fiberrige grøntsager (grove som vokser og trives over jorden), sundt fedt og protein fra fugl og fisk. Skær ned på kød fra firbenede dyr, da de også indeholder en masse østrogen i sig selv foruden det de får i deres foder. Undgå ustabilt blodsukker!
Præventionsmidler hæmmer ægløsning; dvs du ikke danner progesteron herfra. I p-piller har man lavet en erstatning, men den kan IKKE overtage dit naturlige progesterons livsvigtige processer. Dvs. at du allerede i de unge år hvis du spiser p-piller kører din progesteron balance ned, og har skabt grundlag for alt for uhæmmet østradiol/østrogen produktion og beholdning.

Woman

Det kan allerede tidligt opleves som svært ved at falde i søvn om aftenen, vågenperioder om natten, tendens til angst/depressions blues, gentagne forkølelser og betændelser som nævnt ovenfor. Lægen vil behandle disse symptomer, men din ubalance bagved lever videre.I de modne år, når du rammer overgangsalderen – er det også dokumenteret at det oftest er progesteronubalancer som er skyld i at din krop går helt i kuk med sin østrogenproduktion. Men der hersker en gængs opfattelse af at generne i denne fase skyldes et tab i østrogenproduktionen.

Dette er ikke den fulde sandhed.
I overgangs alderen producerer du stadig østradiol fra dit fedtvæv og fra binyrerne, selvom æggestokkene ikke længere er aktive. Derfor er det sjældent DET du mangler selvom du får mange gener. 
Blødning i de år er ikke lig med at der er fundet ægløsning sted, så du kan ikke regne med at det er en reel cyklus du har, selvom du bløder.
Går du til lægen vil denne oftest tilbyde dig “Estradiol” eller VagiFem til lindring – men det vil kun være at flytte en sten til et andet sted i din sko, den bliver ikke nødvendigvis fjernet.

Inden du tyr til hormon behandling med østradiol produkter, så bed evt. lægen om tjekke hvilke af dine hormoner som er ude af balance. Så du får det rigtige præparat med dig hjem. Hvis det er dine slimhinder som generer dig mest, så er det østriol du har brug for, ikke mere østradiol. Det bliver lidt kompliceret – men bed lægen om at tjekke inden du bare tager imod noget.
Du kan gøre rigtig meget selv for at komme udenom hormonbehandling i overgangs alderen.
Kosttilskud/urter som kan lindre gener fra østrogen ubalancer:
-Rødkløver
-Vitex Agnus Castus
-lucerne
-Salvie
-Bidro
-Bipollen som drys
*Planteøstrogener; fx bælgplanter, kikærter, linser, grønne kålgrøntsager især broccoli, avocado. Kornprodukter og frugt – men disse skal spises med omtanke hvis du ønsker at reducere på din fedtprocent.
Kan du genkende noget af ovenstående uanset om du er i dine unge fertile år eller mere moden og omkring en alder hvor kroppen ændrer sig, og er du blevet nysgerrig på hvilke få justeringer du selv kan gøre, så kontakt mig på louise@louisehallundbaek.dk 🙂
Vi kan altid tage en uforpligtende snak om dine udfordringer, og om jeg vil kunne hjælpe dig 🙂
God fredag….
Knus Louise

Leave a comment

Your email address will not be published.


*